Randers Regnskov har åbent året rundt – også i vinterhalvåret!
Vi har absolut flest gæster i skolernes sommerferie (især på regnvejrsdage – regn betyder MANGE gæster), så ønsker du en mere uforstyrret oplevelse, kan du med fordel besøge os udenfor højsæsonen og på dage uden regn. Kom også gerne 2-3 timer før lukketid, da det er dét tidspunkt på dagen, hvor vi har færrest gæster.
Randers Regnskov består i dag af en 4.450 m2 tropisk udstilling, hvor temperaturen er 22-30 grader og luftfugtigheden tæt på 100 %, samt en 22.000 m2 udstilling under åben himmel. Så husk at medbringe tøj til både indendørs og udendørs brug, når du besøger os.
Randers Regnskov er for alle!
Vi har derfor lavet en række tiltag, så også kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme med os på eventyr. Dog skal du være opmærksom på, at stierne flere steder i den tropiske udstilling er kuperede og har en hældning på over 8 %. Vi anbefaler derfor at have en hjælper med.
Pladsen er visse steder trang og stierne snoede i den tropiske udstilling. Vi fraråder derfor at medbringe barnevogne her. Medbring i stedet en mindre klapvogn eller en bæresele til små børn. Du kan også låne én ganske gratis af os under besøget.
Det eneste, du skal gøre, er at henvende dig i informationen.
Hunde og andre kæledyr må ikke medbringes i Randers Regnskov – hverken indendørs eller udendørs. Har du brug for at tage hunden med, kan du låne vores hundeparkering uden ekstra beregning under dit besøg.
Lad ikke hunden sidde i bilen!
Hundeparkeringen er udendørs og sørger for, at din hund har tørvejr, skygge og rent vand. Medbring gerne et tæppe, den kan ligge på.